Et ønske om en snak med Søren Krarup
Efter at have læst Søren Krarups kommentar til den schweiziske folkeafstemning imod opførelsen af minareter i Berlingske Tidende d. 3.12.09 fattede jeg en pen. Det har jeg før haft lyst til, men denne gang blev det altså til noget. Det mundede ret hurtigt ud i en kommentar til Krarups kommentar, som jeg sendte til Berlingske Tidende.
I dag har jeg fået svar fra Berlingske om, at man har valgt ikke at bringe min kommentar. I afslaget fik jeg at vide, at man ikke får en individuel begrundelse, så hvorvidt afslaget bunder i f.eks. pladsmangel eller kommentarens kvalitet og saglighed vides ikke. Jeg har derfor valgt at bringe min kommentar på nærværende blog i stedet:
Nedenfor følger min kommentar:
“Svar til Søren Krarups kommentar i Berlingske Tidende torsdag den 3. december 2009
Det handler om at besinde sig
Af Martin Ingolf Nielsen, stud.mag. i religionssociologi
Vil Søren Krarup ikke nok gå ud og vaske sin pen med brun sæbe? Den krigsretorik du lægger for dagen med ’overflyvninger’ og ’overmandinger’ hører ærligt talt en anden tid til. Hvor er vi dog trætte af ’os og dem’ – de der siger sådan, er hverken eller. At vi i Danmark ikke klamrer os til en ’åndelig identitet’ i en verden hvor alt går lidt stærkt og hvor ideer skiftes ud i takt med at der kommer nye, betyder ikke at man intet har at holde fast i.
Du taler om et skisma mellem befolkning og overklasse, og det findes måske nok. Men at du skulle være befolkningens talsmand? Du taler ikke for alle kristne. Og du taler slet ikke for alle danskere. Du har en uddannelse som er længere end de flestes. Du har udgivet bøger og er en markant stemme i samfundsdebatten. Hvordan passer det sammen med den befolkning du hævder at favne? Og hvordan adskiller det dig fra Uffe Ellemann og Thøger Seidenfaden? Jeg har mit ophav i Sønderjylland, og er vokset op blandt de mennesker du mener at have indenunder præstekjolen, og jeg har aldrig hørt dig nævnt hverken som fortaler for befolkningen eller dens værdier?
Og nu til sagens kerne: religion og magt. Du må holde op med at gøre dig til ekspert om ting du ikke har forstand på. Du har for vane at skabe dig et rum, hvori du laver teologiske diskussioner, og i kraft af at være præst, kommer det som regel til at lyde klogt. Og hvem tør diskutere teologi med en præst? Og da slet ikke en kendt en.
Du har jo nok læst koranen, men du har ikke blik for, at et kanoniseret skrift ikke definerer den enkeltes gøren og laden. Du glemmer en vigtig ting: ’den frie vilje’. Også selvom Koranen kræver underkastelse. Så vidt jeg ved, må den kristne hverken have andre guder, ej heller helst træde ved siden af. Det er den monoteistiske religions væsen, og ikke noget der er forbeholdt en enkelt religion.
Men du udtaler dig om koranen, islam og muslimer som vidste du hvordan hver enkelt tænker, føler og handler. Men det er måske problemet. For du tænker ikke i enkelte. Islam er en monolit, ikke? En stor sammentømret masse, som man ikke kan stikke hånden udenfor uden at få den hugget af.
Du skriver med fast pen om sharia og indholdet i Koranen. Sharia er mange ting, men i praksis ej heller en monolit. Undersøgelser blandt danske muslimer har f.eks. påvist et begreb der kaldes fatwashopping. Det er når den troende mellem forskellige fortolkninger, vælger netop den fortolkning der passer ham eller hende bedst. Netop fordi én løsning ikke nødvendigvis er gyldig på tværs af situation og kontekst. Det er den frie vilje, Hr. Krarup.
Du må tale og skrive Søren Krarup. Alt det du vil. Du må også bygge et højt tårn som du kan stå og skælde ud fra. Og dit må også være højere end de andres. Men du burde ære og respektere både din stilling som præst, dit hverv som folkevalgt samt andre mennesker og deres meninger nok til, ikke at misbruge din kjortel til at gå i ærinder som den intet har at gøre med.
Og for resten, Hr. Søren Krarup, så har vi europæere altså hersket over, udplyndret og misbrugt. Bliver man kulturradikal af at mene det, vil det næppe mindske Hr. Søren Krarups repræsentationsproblem blandt befolkningen.”
Men ret skal være ret. Derfor har jeg i dag skrevet en email til Søren Krarup og spurgt ham, om han mon kunne tænke sig at sende et bidrag tilbage. Emailen uden min copy pastede kommentar følger her:
“Hej Søren,
Jeg havde oprindeligt sendt min kommentar til din kommentar i Berlingske Tidende d. 3.12.09 til Berlingske med henblik på at få den i avisen. De har dog valgt ikke at bringe den, hvorfor jeg har valgt at bringe kommentaren på min egen hjemmeside:
http://martiningolf.dk/2009/12/04/et-%C3%B8nske-om-en-snak-med-s%C3%B8ren-krarup/ Jeg har også vedhæftet den som fil.
Jeg synes at ret skal være ret. Derfor denne mail.
Så hvis du ønsker at debattere videre, er du mere end velkommen til at kommentere på den. Det kunne da være spændende at se, hvad en sådan debat kunne kaste af sig.
Jeg håber på at se din kommentar.
Venlig hilsen
Martin Ingolf Nielsen”
Forresten: i følge en måling som Megafon har foretaget for Politiken støtter 51% af danskerne et forbud mod minareter i Danmark.
Politiken har dog ikke vedlagt dokumentation for, hvordan de enkelte spørgsmål er formuleret og hvilken kontekst de blev stillet i, så som altid med den slags voxpops bør man være varsom med at tolke for meget på udfaldet af dem.
Et par timer efter dette blogindlæg kom dokumentationen på artiklen. Tak for det Politiken. God stil.
Men lige meget hvad, så er 51% meget. I følge artiklen har Venstre undsagt sig et forbud mod minareter i Danmark (til trods for at 68% af deres vælgere i følge målingen støtter et forbud). Dansk Folkeparti meddelte efter den schweiziske afstemning, at man vil fremsætte et forslag om en folkeafstemning i Folketinget.