Songs from the Back Porch – Søndagssoulfoodsange fra Skodsbøl
Hvis man forestiller sig The Deep South, en veranda og en sommeraften i en gyngestol med en slap banjo på skødet, så har man nogenlunde tankerne bag Songs From the Back Porch – søndagssoulfoodsange fra Skodsbøl:
Her er i hvert fald en del amerikansk storytellin’ for ya’ll.
Beach Fossils kommer desuden på Loppen d. 1.11. Så hvis man er til den slags lettilgængeligt knap så originalt, men dog stadig rart, så kunne det måske være noget.
Your Lucky Day

For nogle dage siden var der et program på DR2 om engelsk indiemusik i 80erne og 90erne. Det fokuserede på The Smiths, The Stone Roses, The Libertines, Blur og Oasis.
Pulp blev nævnt med et ord en gang. Og ordet var Pulp. Radiohead blev slet ikke nævnt.
I går så jeg en femten minutters kortfilm som hed Your Lucky Day. Der er både blod, butikstyveri og lottokuponer på tapetet. Det er en god film, den. Det er femten minutter som man godt nok aldrig får igen, men hvis man lægger dem oven i de tre kvarter man bruger på et gennemsnits Beverly Hills afsnit, giver det en hel time. Og så er det lettere at regne med. Eller trække fra.
Heads On Parade In The Service Of Deities

Trentemøllers cover/remix af Bruce Springsteens State Trooper bliver spillet på P3 i ny og næ. Det er godt og har henledt opmærksomheden på Springsteens album Nebraska fra 1984.
Det er her originalen af State Trooper er på. Det er dystert, desperat og har noget Jim Morrison og en shaman over sig. Det er kraftedeme godt. Og så er det low-fi på en ikke alt for skramlet måde. Ikke at der ville have været noget galt i skrammel.
Det er faktisk godt, det meste af det andet der også er på Nebraska. Trentemøllers remix af State Trooper kan hentes her.
Det synes jeg, at du skal gøre.

Wavves svang og Harlem svinger snart pistolen
I onsdags spillede Wavves den koncert på The Gun Club, som det tidligere blev berettet om, at de ville. Det var god gedigen wasted youth, og så gør det altså ikke noget at Wavves hverken var appelsinfrie og lyden dårlig (se: høj, skramlet og umuligt at skille fra hinanden), sådan som Soundvenue beretter.
Det er en del af pakken, og forsanger Nathan Williams er efter sigende leveringsdygtig i langt mindre kontrollerede udskejelser. Se her (selvom det er i overkanten at kalde ham for en jerk pga. den lille fodfejl):
Så i tilfældet Wavves er undertegnede bare glad for, at de klarede sig igennem settet. Så let at please er jeg.
Nu spiller endnu en darling på pistolklubben på Ama’r. Det er Harlem, som også tidligere er blevet småkælent præsenteret.
eller:
Hør mere Harlem her.
Og se mere til Wavves og Harlem her.
Billig sommerstøj

Jeg har før skrevet om Wavves. Jeg har før skrevet om Harlem. Jeg har ikke skrevet om Dum Dum Girls før.
Fælles for dem alle er, at de spiller her i København indenfor den næste måneds tid og ikke koster en bondegård at komme i nærheden af. Tjek datoer og steder på lastnite.dk. Og så er der forresten også den gratis koncert med Gonjasufi i Enghaveparken d. 20. august.
Forsmag på Dum Dum Girls og Wavves:
Harlem er ikke på Grooveshark, så hør dem på Myspace: link
The Black Keys
Første gang jeg hørte The Black Keys var på en landevej i det sydvestlige USA. Første gang jeg hørte blues live var i New Orleans. Det første album jeg købte med the Black Keys, købte jeg i Oxford, Alabama (hvis du nogensinde kører forbi, så fortsæt med lige netop det). Det hele skete på fjorten dage og er alt sammen helt tilfældigt.
Men derfor er det stadig et hændelsesforløb koreograferet til topkarakter, og som i den grad har været en øjenåbner for blues og en kæmpe fascination af den nytænkning af blues – eller tilbage til rødderne om man vil – som bl.a. Jack White holder så ufatteligt godt på med.
Nu har The Black Keys lavet et nyt album. Det er godt, hedder Brothers og får gode anmeldelser på bl.a. undertoner.dk
Coconut

Der er det her band. Archie Bronson Outfit. De støjer, spiller melodier og gør ved. Undertoner har sagt det hele. Det gjorde de for et stykke tid siden efterhånden. Men det er stadig godt. Helt utroligt godt. Og så er Coconut et fabelagtigt navn til et album.
Apropos, så leder det tankerne hen på den gamle Harry Nilsson/Reservoir Dogs-klassiker nedenfor. For ikke så lang tid siden fik jeg en kasse med frugt og grøntsager fra Årstiderne. Den indeholdt både kokosnød såvel som lime.
Et sammenrend af folk andre steder fra
Jeg har fundet The Almighty Defenders på et eller andet mixtape, som en eller anden havde lavet. Der var meget dårlig musik på det mixtape, men også lidt godt i mellem. Der var f.eks. meget amerikansk collegerock på – og det er et fyord.
The Almighty Defenders er et sammenrend af folk fra andre bands. Det er ret populært, og det kommer der til tider gode ting ud af. The Raconteurs eller The Dead Weather f.eks. (eller tilsyneladende alt hvad Jack White kaster sig ud og ind i).
The Almighty Defenders spiller på Loppen d. 19. maj.
Et par sange med The Almighty Defenders som download her.
Og All My Loving her:
Læs mere om The Almighty Defenders her
Harlem, Austin, Texas

Produktiviteten på bloggen stiger proportionelt med specialeskrivningen.
Så derfor: her er Harlem. De er fra Austin. Dem er jeg lige faldet over og pladask for på sådan en fredag aften. De har netop udgivet en plade der hedder Hippies.
Nyt fra Wavves
Der er nyt fra Wavves på vej. Det siger de i hvert fald på undertoner. Det glæder jeg mig til.
Noget om lastnite.dk, LCD Soundsystem og billige koncerter
Indrømmet; jeg er bagud i tid i forhold til meget af det gamle musik, som man skal kende og have som sin musikalske dannelse hvis man vil være indie. Hvad det så end er? Jeg har ikke arvet forældrenes pladesamling, og jeg kan ikke påstå at jeg købte eller hørte hverken Nirvana eller Rage Against The Machine i deres samtid. Den musikalske dannelse indtil niende klasse bestod nærmere af Kim Larsen, Boney M og Gustav Winckler, tilsat det bedste som Mr. Music kunne sende en gang om måneden. Men der var også både Shaggy og Oasis. Kort sagt: det bedste fra folkedybet, og det skal man ikke altid kimse ad.
Derfor afviser jeg ofte god musik ret hurtigt, hvorefter jeg nogle måneder senere må falde til patten og give Asbjørn ret i, at det rigtignok er godt. Sådan har det altid været, og sådan bliver det sikkert ved med at være. Måske det hænger sammen med den musikalske dannelses fokus på letfordøjelige popmelodier.
Det manglende musikalske bagkatalog forudsætter desuden ret meget kiggen tilbage i tid, når inspirationskilder og dermed nutidig musiks originalitet skal bestemmes og tales med om. For det skal den.
Det betyder at jeg for tiden tripper lidt over Lee Hazlewood:
En enkelt sang af Black Sabbath:
The Tallest Man on Earth:
Liars’ album ‘Liars’ (dem har jeg før skrevet om):
Og grundlagt på musikprogrammet til dette års Roskilde Festival og en fremragende anmeldelse på mit for tiden mest brugte musiksite, lastnite.dk, det nyeste album fra LCD Soundsystem:
Lastnite.dk er desuden blevet et meget brugt kompas til at finde billige koncerter med små bands i København. Det er en fremragende service, som passer som fod i hose med at have lyst til andre steder end Vega kombineret med heller ikke at have nok på kistebunden til at købe øl eller betale entré der. På lørdag betyder det en koncert på Loppen med Bear in Heaven. Så tak for det.
The Dead Weather
Et hurtigt heads up. Som både lastnite.dk og andre sites beretter om, kan man nu høre en af Jack Whites mange sidegesjæfter The Dead Weathers nye plade før og indtil udgivelsen d. 11. maj. Man gør det for at undgå at dårlige, ukontrollerede versioner af pladen bliver lækket, før tid er. Og det er en god ide.
Hør her: http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=126414811
Læs mere her: http://lastnite.dk/2010/05/04/h%C3%B8r-the-dead-weathers-nye-album-i-sin-fulde-l%C3%A6ngde/
Og video til Treat Me Like your Mother her:
Meningsløs slendren
Fredagaftensforkølelse fordrer meningsløs slendren rundt. Så falder man ofte over rare ting, som f.eks. lastnite.dk der gjorde mig opmærksom på musikvideoen til Liars’ nye single Scissors. Det er flot og mystisk samtidig med at give god mening.
Jeg kender ikke et klap til Liars, så det må jeg hellere få gjort noget ved.








