Sløv søndag og hvordan Yolanda blev til Wanda

Hen over sommeren 2010 kunne man, når man ikke lige hørte lyden af vuvuzela eller Vinnie Who, høre Yolanda Be Cool hakke den der Tu Voffà L’Americano, som Matt Damon bl.a. bruger, når han gør kur til Jude Law i The Talented Mr. Ripley, i stumper og småstykker. Det har nogenlunde samme chance for succes som en snebold i helvede, når man sætter whom tji whom tji til en i smadder hakket blæser af en art.

Hvorom alting er, så er Yolanda Be Cool en afstikker til Jules’ venlige, men bestemte formaning til den hysteriske kæreste, som Tim Roth har valgt at røve en diner sammen med i Pulp Fiction.

Sådan fungerer det. Ting opnår legitimitet ved at referere til andre ting, som vi har vedtaget er gode. Derfor prøver Yolanda Be Cool at være cool, fordi de henviser til noget, som vi er enige om er cool. Lidt ligesom når Fun Lovin’ Criminals laver en musikvideo som låner lidt fra Reservoir Dogs (den vil egentlig ikke så meget andet end det, vil den det?). I Jackie Brown er der også en der hedder Sheronda. Nogen kan godt lide navne der ender på lyden af ‘onda. Det betyder i øvrigt bølge på spansk, så tænk lige over det. Især hvis du sidder på en strand og prøver at tyde, hvad det mon er havet er i gang med at fortælle dig.

Nå, men udgangspunktet for alt det her var egentlig et andet: Wanda.

Wanda Jackson er droningen af rockabilly. Det er hende med Let’s Have A Party. Men vi skal ikke afskrive hende af den grund. Hun har mere i sig. F.eks. var The Funnel Of Love (mp3 – højreklik og gem som for at downloade) b-side på en single der hed Right Or Wrong.

Netop det at den blev lagt på en single åbner for muligheder. Dem har en fyr der hed Todd set. For singleplader spilles ved 45 omdrejninger i minuttet, men Todd forsøgte sig med at afspille Funnel ved 33 omdrejninger, som er normal hastighed for fuldlængdeplader.

Det lyder fedt. Sangen bliver anderledes. Men det lyder fedt. Det er lidt det samme som f.eks. Salem (byen med heksene og Hawthorne) eller Zola Jesus gør, når de tager et eller andet, og via langsom afspilning skaber en helt anden stemning end den oprindelige. De gør det bare gange ti. Det kalder genrekattene for gotisk. Det er nok fordi ting partout skal i kasser. Og så på grund af det med heksene, og fordi det – ligesom gotisk fiktion – har til formål at spille folk et puds.

Jules er i øvrigt ham der har en pung som der står Bad Motherfucker på.