You’re A Negative Wishing Well

David Berman var forsanger i Silver Jews, aka. The Joos. Jeg tror desuden, at det var Berman som sammen med Conor Oberst fik country ind på min radar. For det kan være godt, country. S’jøst. Det kan det.

Silver Jews er ikke mere, og Conor Oberst er ikke hvad han var engang. Men Berman har altid kunnet noget med ord. Han tegner billeder inde i folks hoveder. I hvert fald i mit.

Og som så mange andre amerikanske historiefortællere kommer der ofte et hvæs bibelske fortællinger ind over teksterne. Jeg er tosset med historier. Især de bibelske. Det er noget nær den eneste del af den ikke nutidige religionsvidenskab som er spændende, hvis man spørger mig. Det er egentlig skidt, hvis man læser religionsvidenskab. Og for ikke så længe siden var der en, som spurgte mig, om jeg ikke skulle skrive en artikel til et religionsblad. Jeg kunne sågar få lov til at skrive om dyr. Om dyr og religion. Udover at behøve mine fingre til at trykke på bogstaverne burde den artikel vel egentlig skrive sig selv.

Men den slags religionsvidenskab er ikke noget for mig. Det er kedeligt at skrive og ville sikkert blive endnu kedeligere at læse, hvis jeg skulle skrive noget om en kuriøs abegud fra Indien, eller om hvordan elefanten fik sin snabel.

Gammeltestamentlige historier, derimod! De har appel. Til trods for at handle om mennesker. Men det skulle de sgu også gerne have efter at være blevet banket ind i hovedet på pænt mange mennesker over 2000 år, have indgydet syndsbevidsthed og forklaret stolpe op og stolpe ned om grønnere græs på flipsiden, og at kroppen kun var et falsk kødhylster med en essens af stjernedrys indeni. Lidt ligesom hende klokkeblomst.

Det må være alle tiders mest udbredte populærliterære påvirkning. Det er det. Mange mennesker skylder den alt fra ideer om at slå sig selv ihjel (eller hige efter det), have det dårligt med sin krop til at behandle deres krop som var den et tomt hylster á la pusten liv i Adam.

[Intermezzo: Gammeltestamentlige temaer hos Silver Jews:]

Det er altså mørke tider og temaer i den gammeltestamentlige sniksnak. Temaer fra dengang jøder ikke engang var jøder endnu, men var israelitter. Så når David Berman fra Silver Jews synger “Adam was not the first man, though the Bible tells us so. There was one created before him, whose name we do not know. He also lived in the garden, but he had no mouth or eyes. One day Adam came to kill him, and he died beneath these skies”, så er det fedt. Og det virker.

For det første fordi man forestiller sig det perfekte menneske, som Adam så slår ihjel. For det andet fordi det rammer direkte ned i bibelske fortællinger såvel som teorier om menneskets grundvilkår helt ned til niveauet om menneskets egen bevidsthed om sig selv og sin utilstrækkelighed. Så fortællingen om forvisningen fra Edens have handler om, at mennesket bliver bevidst om de her ting. Ham den første måtte dø, fordi han var for perfekt til at Adam kunne leve sammen med ham. Her er Adam derfor den onde, og Eva kommer så ind senere og får skylden. Adam og Eva ser sig selv udefra og bliver kritiske. Og så kan man ikke hænge ud med gud.

Men det har ikke nødvendigvis noget med Gud at gøre. Det handler om at gå fra uvidenhed (paradiset uden bekymringer) til bevidsthed og bevidstheden om en selv (fuck – vi er nøgne!). Her kommer Lacan på banen. For dermed opstår bevidstheden om tings knaphed og forestillinger om, at alting kan blive taget fra en (så er man lige pludselig heller ikke udødelig længere, men det bliver man sjovt nok sjældent mindre stor i slaget af). Og så er mennesker potentielt til fare for en, og paranoiaen viser sit kornfede fjæs. Vupti: mennesket går fra at være guds logrende skødehund til at være sin egen værste fjende.

Det her kan til syvende og sidst overføres på den fede del af religionsvidenskab. Det er del del der handler om national identitet og nationalisme. Og derfor er det fedt.

P.S. Paradiset bliver efter syndefaldet bevogtet af kamptrænede engle med flammesværd. Dette til trods for at der ikke nogen steder i bibelen står noget om, at nogen på noget som helst tidspunkt har så meget som overvejet at prøve at komme ind igen. That’s like 10.000 spoons…

Om evigheden:

Om bevidstheden og de valg der følger med:

Btw.: Hvis man vil i gang med Silver Jews er den nyeste Lookout Mountain, Lookout Sea og nummer to, Natural Bridge, fremragende udgangspunkter.